I morges startede jeg dagen med en løbetur! Okay, det lyder måske ikke som det store, men sådan føltes det altså! Jeg har ikke været ude og løbe i flere år, fordi jeg har ekstremt svage knæ og en skulderskade, der gør reeet ondt, når jeg løber. Så min motion har udelukkende bestået af dans, som åbenbart ikke giver den store kondition. Det skulle man ihvertifald ikke tro, hvis man kunne mærke den sidestik, jeg fik!
Løbeturen var en del af et større projekt, jeg har haft gang i det seneste år. Det går ud på ikke at spise så meget usundt, få motion og drikke en masse vand. Jeg overholder dog kun det der med søde sager i perioder... Det er ikke en af de perioder lige nu... Men ellers går det nu altså meget godt. Hver morgen starter jeg op med at træne med vægte, lave maveøvelser og strække ud. Resultatet kom næsten med det samme: En pæn sixpack, liiidt mere trænede overarme (jeg kan lægge tre fra min klasse -den ene af dem er en dreng- ned i at lægge arm!) og at jeg nu kan gå i spagat. Så gælder det bare om at holde det ved lige! Så hvis du gerne nemt vil opnå et eller andet, så kan jeg klart anbefale at gøre det om morgenen!
Nå, nok om det. Jeg har også lige fået tid til at lægge noget makeup.
Jeg har sådan set brugt det samme makeup som det, jeg viste i mit sidste indlæg bare uden blush og med en mere neutral læbestift og lipgloss.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar